I kan nu også følge mig…

Kære læsere.

I kan nu også følge mig på Facebook siden: Frk Bøgebjergs univers..

De lange blogindlæg vil blive delt begge steder – håber I vil følge mig.. Tryk endelig “Synes godt om” <3

Sommerhygge

Først og fremmest; jeg beklager min stilhed her på bloggen, kære læsere..
Men her er jeg, og der er nye oplevelser at fortælle om. Mit liv er godt. Jeg var den anden dag ude og spise lækker mad hos søde nye venner. Faktisk er det min hjælpers veninde, der inviterede på raclette – og nøj det var lækkert! Jeg og min hjælper, handlede ind, lavede dressinger og derefter fløj vi afsted mod Hårlev. Det var en fantastisk hyggelig aften, og jeg var først hjemme og i seng, lidt i 2 om natten 😉 ..
Det at hygge og snakke med nye mennesker plejer jeg dog at have lidt svært ved, fordi jeg er så mega genert. Men i dette selskab, var det slet ikke et problem. Og for én gang skyld, følte jeg at alle tog imod mig som et menneske, og at ingen havde et issue med at jeg havde min kørestol eller sygdom. Fantastisk, ganske enkelt. Jeg forelskede mig dog lidt, i min hjælpers venindes killing, en lille fin 12 ugers misling. 😀 .. I får da lige et billede af os, herunder..

11825075_10153602858514548_5799934633393344799_n

Jeps – kald mig bare crazy cat lady, men hun var super kær. Jeg fik et par omgange verdi og det var bare tegn på sommer for mit vedkommende. 😀 … Det er sjældent jeg kan sidde ude og spise aftensmad, men denne aften kunne jeg. Og det var SÅ fedt at vejret var med os!
I dag glædede min far mig.. Han skulle komme og hente min bil, da han skulle låne den. Her havde han som surprise taget min ene søster og hendes fantastiske datter. Hun er en sjov lille trold.. Jeg har jo to katte, og Emma, min niece, mener både at de skal kæles, men samtidig er de liiiidt farlige. Hehe. Hun ville dog gerne kæle og snakke lidt med dem idag, mere end nogensinde før. Det er rart at se, at den sødeste lille prinsesse langsomt åbner op. Hun gør mig så glad den lille fis .. <3 ..
Og jeg glæder mig til at se begge af mosters unger imorgen, hvor vi som familie, skal på Roskilde markedet. <3 Jeg glæder mig selvfølgelig også til at se min mor, far, begge søstre, og svoger. <3 Mit liv er rigt på dejlige mennesker, tak! :-* Det var dét jeg havde på hjertet for denne gang, nu vil jeg se frem til veninde hygge i aften <3
Må I have det godt så længe.
Kærlighed jeres vej!

life …

Hej smukke læsere!
Så er det tid igen, og jeg har endelig lidt nyt på tapetet. Jeg har oplevet lidt de sidste dag og skal også lige opleve lidt de næste par dage. Jeg har haft jobsamtale igår – da jeg søger en ny hjælper til en 24timers stilling – og det er jo interessant. Jeg skal jo kunne tilbringe +/- 12 timer af gangen med denne hjælper – så ja… Kemi er strengt nødvendigt. Jeg fandt til disse jobsamtaler en jeg tænkte “DIG SKAL JEG HAVE SOM HJÆLPER”… Men sådan skulle livet ikke være. Så jeg leder stadig. Men det er jo heldigt at jeg har mange interessante ansøgere denne gang.
I dag holder jeg dog en pause og trækker stikket som arbejdsleder fra kl 14 til 19.30 – det glæder jeg mig dog til. Jeg skal hjem i familiens skød og hygge. Jeg glæder mig til at se dem alle – trods vi så hinanden for 1 uge siden, og jeg så min far og svoger kort igår og mine forældre i søndags. Så føles det bare som 100 år siden. Jeg skal bare slappe af og hygge mig. Kl 19.30 skal jeg se og hygge med en gammel hjælper der lige har taget en ekstra vagt/sygvagt. Det bliver så hyggeligt at se hende igen og selvfølgelig hygge! ;-)…
Imorgen går det igen løs med jobsamtaler og det er jo spændende om der gemmer sig en kanon hjælper i blandt nogle af de ansøger der kommer igennem til mig.. Jeg håber!
Jeg ved til gengæld at jeg skal sove længe søndag og bare slappe helt af! Jeg ELSKER at være aktiv og sådan – men samtidig elsker jeg at være mig selv og smide noget serie på og bare slappe af.
Mandag er det jobsamtale til mig, det job jeg har søgt – der er jeg blevet kaldt til samtale. Det er ret interessant. Men jeg er også lidt nervøs for om det  er mig 100% .. Men jeg tænker at det burde være mig, fordi jeg netop godt kan lide det psykologiske i jobbet. Så det er det jeg tænker vil være det interessante.
Jeg tænker meget over livet pt. Hvor ender jeg? Hvad laver jeg om 10 år, eller bare om 5 år? Jeg har min studenter hue at falde tilbage på – men jeg har ikke samme joberfaring at skrive på mit cv.. Jeg har hygget mig i 3 år vil nogle mene.. Jeg vil mene, at jeg har spildt mit liv.. Men jeg er også begyndt at blive klar til at tage mit liv med storm igen. Jeg skal leve nu! Til næste år er min plan at søge ind på socialrådgiver uddannelsen. Nu har jeg skrevet det her, så er jeg nødt til at gøre det. Jeg har med nogle ting en rygrad som en regnorm.. Det indrømmer jeg gerne. Men skriver jeg mine mål ned som dette så er det noget heeelt andet. Hvorfor? Ja det ved jeg faktisk ikke. Men sådan er jeg nu en gang 😉 …
Men kære læsere, det var vidst det for idag… Jeg laver et indlæg en af dagene… Jeg glæder mig til at lukke jer mere ind ..
Kærlighed jeres vej.

Det ski’ skægt i BonBon-Land

Hej skønne læsere.
Så er der et kort indlæg på bloggen, fra idag.. Denne dag, har været fantastisk dejlig. I ved, en af de dage, hvor man selvom man er helt brugt for energi, stadig får en nyvunden energi.. Jeg har været sammen med min fantastiske familie, på familieudflugt til BonBon-Land. Og ja det har været rigtig hyggeligt! Glade børn hele dagen og nogle voksne der fik styret deres indre legebørn.. Fantastisk ikke? Hehe.. Det der gjorde, at min dag toppede 100 % var da min niece og guddatter på to år, lå hos mig.. Hun var simpelthen så træt, men ville ikke ligge i sin klapvogn – hvilket man jo godt forstår når man har 700 spændende ting om sig – men oppe hos mig var hun ved at skvatte i søvn… Det er hårdt at være en lille mus. Jeg kørte en lille tur med hende for og vugge hende helt i søvn.. Dog vågnede hun idet vi kom over, hvor de andre ventede på min søster og nevø, som stod i kø.
Jeg har virkelig haft en dejlig dag. Det har været SÅ skønt! I får lige et styks billede collage..

Untitled

Men men men.. Noget der gør mig skuffet er når forældre siger til deres børn “det spørger man ikke om…” når lille Mathilde eller Bo fx spørger mor og far “hvad er der sket hende der, mor/far?” .. Hvorfor ikke? Hvorfor er det ikke ok, at være “nysgerrig”? Jeg synes det er så vigtigt at imødekomme børn og deres naturlige spørgelyst. Det behøver jo ikke at være en times lang undervisning om hvad for nogle forskellige sygdomme der findes i verden.. Men fortæl dog dit barn at “pigen der nok har en sygdom” .. Hvorfor er forældre SÅ bange for at sige noget ukorrekt? At jeg har en sygdom, kan jo umuligt være usandsynligt, når jeg sidder i en kørestol der er eldrevet.. Jeg mener børn ved det ikke, men det gør voksne nok. Til gengæld, er det langt mere uhøfligt – når dit forholdsvis store barn peger fingre, fordi du var for bange til at fortælle ham/hende at personen i kørestolen nok er syg og at vi er ligeså meget mennesker som ikke-handicappet mennesker, som du burde, da det var yngre. Jeg oplevede begge dele idag, på min familie tur.. Kære forældre, kan du gætte hvilken af delene der rammer hårdest? Nok ikke, og ærligt.. Det er ikke for og pive. Men at blive peget ad, er aldrig rart.. Men et uskyldigt spørgsmål som hvad der er sket eller galt, det viser blot dit barn er sund og normal – fordi det er nysgerrigt. Så næste gang … Tag hånd om dit nysgerrige barns spørgsmål, og besvar dem, istedet for at afvise.. Jeg er sikker på, jeg også har spurgt både min mor og far om ting og sager, hvor de med garanti har krummet tæer.. Men kun på dén måde lærer børn…
Ha’ en lækker aften, kære læsere.

Fødselsdag, søgt job og sommerhygge

HIP HIP HURRAAAA!
Ja, igår var der fødselsdag i det lille hjem. Min kat Putte blev 2 år. Det fejrede vi.. Ja, du ryster nok på hovedet nu – men jeg ELSKER fødselsdage – som i virkelig meget! Jeg elsker at lave boller og hygge og hvad gør det super i orden? Selvfølgelig fødselsdage! Så her i huset fejres kattene også.. Jeg havde ikke set, en veninde i 100 år, og derfor tænkte jeg “HEY! Jeg invitere da Katrine til missefødselsdag!” Ja det er nok crazy, men hey to fluer med ét smæk.. 😉 .. Det var rigtig hyggeligt. Jeg havde sørget for lækre, hjemmelavet boller, varm kakao og flødeskum, og efter det sodavand og brætspil! Det var super hyggeligt. Af brætspil spillede vi Partners det er ret sjovt. Endelig kunne jeg bruge mit indkøbte spil (som ellers sker meget sjældent at jeg køber..) Dog tabt min partner og jeg en del. Så det var knap så sjovt! I får lidt billeder af fødselsdagsmissen og bollerne herunder.
Godmorgen til mors lille fødselsdagsmisling <3

Godmorgen til mors lille fødselsdagsmisling <3

Efter formiddagsleg med bror <3

Efter formiddagsleg med bror <3

Bollerne - rigtig hjemmelavet boller.. <3

Bollerne – rigtig hjemmelavet boller.. <3

Idag.. Ja, der skal jeg slappe max af.. Jeg har skrevet en ansøgning på et job i Køge, som jeg virkelig håber at komme i betragtning til. Dette handler om at være der for unge udsatte piger – det synes jeg lyder super interessant. Jeg elsker at være der for andre. Så nu er det bare at krydse fingre og alt der kan krydses. Som jeg sidder her og taster til jer, sidder jeg i min have under min pavillon og nyder sommeren med en tebirkes.. Så lækkert!
Imorgen, er det familietuuur! Vi skal en tur i BonBon-Land. Her tænker du nok, om jeg kan bruge tid i forlystelserne, og nej.. Det kan jeg nok ikke rigtig længere.. Jeg har kunnet, den gang jeg var et lille fnug.. Min far, bar mig så bare op i forlystelserne.. Men så nyder jeg til gengæld at være sammen med min familie og hygger med dem imellem forskellige forlystelser.. Så det er fint med mig og vi kan hygge sammen mens der opleves lidt..
Nå søde læsere, det må være nok for denne gang.. Nyd sommeren og hyg jer så længe.

killinge tid!

Jeps, vi er her igen. Killinge tiden. Et boom af killinger er i gang! Jeg ELSKER katte, ha …. Den del havde du nok ikke regnet ud? Men jo, mine missere er det bedste jeg ved! Jeg har to, og ingen af dem ville jeg kunne leve uden og ja de dør ALDRIG! Det har de selv lovet! (Jeg ved godt sandheden er en anden!)
Nå men det var den her killinge sæson. Normalt – hvilket jeg også gør nu – hader jeg denne sæson, for de fleste missere kommer til at lide under overflod af de andre missere der kommer til verden. Mange af de her missere ryger enten i en papkasse og bliver efterladt eller lignende til internaternes problemer og her er der run på i denne tid, jeg har selv en sej internat kat, men jeg hørte også sandheden fra dem. Min Bette dreng, O’Malley er blevet valgt fra til fordel for killingerne. Trist? JA! Det forstår jeg slet ikke at nogen har kunnet! Han er det dejligste jeg ved! Jeg kan godt se, killinger er søde, og kunne jeg – så tog jeg alle killinger og ung missere og gamle missere under mine vinger, hvis de havde brug for det altså! Jeg valgte den gang jeg fik en misling første gang, at sige til mig selv, gør jeg det her helt eller halvt? Jeg valgte helt! For i min optik, må man, når man anskaffer sig et kæledyr, tage ansvar! Jeg tog ansvar og fik lavet en kastration af min første kat, da jeg fik nummer to blev hun steriliseret så hurtigt det var muligt! O’Malley var fixet da jeg købte ham. Et valg jeg tog for at gøre mit, for at sørger for mine katte ikke laver killinger bare for at lave killinger. Jeg har respekt for de der tager ansvar, og siger ok min kat er blevet drægtig, jeg beholder dem der ikke afsættes til de bliver det. Ikke dem der bare dumper killinger på en p-plads i en papkasse .. Så fix jeres nye missere! Gør jer selv og DEM en tjeneste der er livslang.
Nå nok om katte! Jeg har igen været stille, ved i hvorfor? Jeg er begyndt at læse en helvedes masse – undskyld sproget – om både det at blogge, men også en bog der hedder DE SYV LIVSPRINCIPPER. En bog om livet og at leve i succes. Jeg er derfor retoptaget pt. Mest fordi jeg har fået åbnet op for, hvad jeg mon egentlig skal bruge bloggen her til. Mere om det må være noget der følger hvis den ændre sig. Jeg har været lidt sløj de sidste dage, hvilket har toppet i nat og i dag. Så at sludre en masse om mit liv er der ikke så meget at sige? Pt er jeg glad! Sådan virkelig glad! Og måske det omhandler at jeg prøver at fokusere på det positive i livet!
Jeg ser frem til at min far kommer og har vagt imorgen aften, det er 100 år siden, det betyder hygge og far datter tid! I overmorgen får jeg en veninde på besøg, og der skal der fejres fødselsdag – min hunkat, fylder 2 år – Jeps jeg fejre mine katte og JA. De får gaver, både godbidder og legetøj. Og måske bon bon land fredag med familien og bare hammer hygge!
Jeg LOVER, at blive bedre til at blogge lidt mere herpå. Nu fik jeg luftet det der fyldte i min hjerne, med katte dejen! Rart! Nu vil jeg hoppe i seng. Sov godt, hvis du læser med så sent kære læsere!
Kærlighed jeres vej!

SUMMERTIME

Hej smukke læsere!
Så kom sommeren endelig for fuld hammer. Jeg har været lidt stille og det er jo klart 😀 .. Jeg er jo ude og nyde sommeren imens den er her – det er jo Dansk sommer når det er bedst 😉 .. Jeg har mange problemer med varmen. Mest fordi jeg har kørestolen der holder på varmen. Forestil dig at have en sofa på ryggen og ikke kunne tage kroppen frem og få luft til ryggen. Det lyder varmt, ikke? 😉 ..
Jeg bliver derudover også MEGET hurtigt solskoldet. Jeg var ude, ingen gang 1 time, men alligevel er jeg mere rød end en krebs.. Og det værste er egentlig at grunden til jeg var ude, det var at jeg skulle sætte en pavillon op i min have.. Den del… Haha! Gik galt. Twice endda. Og fordi jeg havde valgt en billig en, så døde den. I får lige et billede af den her under.. Og jeg kan love jer for at vi grinte ALLE 3. (Min bedste veninde, min hjælper og jeg)
Første pavillon gik galt - se selv

Første pavillon gik galt – se selv

Ja det er okay at I griner. Jeg har så været så heldig at finde en anden og langt pænere. Min nye pavillon er oppe og SÅ hyggeligt er det blevet. Jeg er så heldig at have en fantastisk nabo der var så sød at hjælpe med at slå den op. Ja hvad skulle man uden søde naboer? 😉 .. I får lige lidt billeder af den og en kat der er gået godt kold her i varmen. Et godt trick hvis ud har kat, tag en fugtig klud og kør ned af den/dem som kælede man dem. Jeg har yderligere nogle gode tricks jeg har fundet til at sørge for at misserne ikke koger over. Disse råd kommer også her på billeder 😉 ..
Indtil næste gang, må I have det godt og have en LÆKKER sommer.
Jeg er vild med hyggen i min have.

Jeg er vild med hyggen i min have.

Død lille mis <3 Varmen er hård ved vores små babyer

Død lille mis

Råd til at køle misserne ned i denne varme.

Råd til at køle misserne ned i denne varme.

Råd til at køle misserne ned i denne varme.

Råd til at køle misserne ned i denne varme.

Øjeblikket jeg følte mig allermest tilfreds med mit liv…

Hej smukke læsere..
Så blev det tid igen.. Jeg har lige siddet og fundet lidt inspiration til hvad mit blogindlæg skulle indeholde, nok mest af alt fordi mine sidste par dage ikke har været helt vildt sindsoprivende 😉 .. Hehe.
Jeg fandt derfor ud af, ved at google blog challenge, at jeg kunne få en masse fine idéer. Jeg faldt især over en, hvor jeg tænkte “Jo.. Det bør de hører om…” nemlig: Hvornår jeg har været allermest tilfreds med mit liv…
Jeg har seriøst, været ret tilfreds med mit liv, nærmest altid.. Selvfølgelig har man dage hvor man synes livet kan være lidt af en bitch – men hey – jeg tror, de dage er sunde, for det minder os om alt det gode også! Som mange af jer ved, er jeg syg med muskelsvind og det kan være en pain in the ass nogle gange, men… Det sukkersøde, ved det er at modbevise folk og deres uvidenhed. Jeg har et eksempel på dette bl.a., i forhold til min studentereksamen. Jeg blev i året 2012 student på Næstved Gymnasium og HF. Den største dag for alle studenter, er den dag de får hue på og man ved, at nu kommer festen. At nu, er man færdig med (i mit tilfælde) HF og skal fejre sig selv og ens kammerater i den kommende tid. En ting som jeg egentlig aldrig har bjæffet op om, var at jeg havde et vanvittigt højt fravær grundet smerter. En fraværsprocent på 48% – på kun andet år.. Jeg tvivlede egentlig på min egen gennemførelse af dette forløb, men tænkte udelukkende, at hvis jeg ikke skulle bestå eller generelt ikke skulle op til mine afgangseksamener, så skulle det ikke være fordi jeg havde sagt det, men fx rektor. Jeg havde har evaluringssamtale med det af lærerne der var tilknyttet mig, i min klasse. Og hun skrev faktisk at hun ville give mig 14 dage og så forventede hun, at jeg gav op. Et slag i maven, ja.. Men samtidig, er jeg typen, man ikke skal sige til at der er noget jeg ikke kan, for så bliver jeg stædig og nok skal modbevise den påstand. Min sidste eksamen, blev til min skræk og rædsel med denne lærer og i et fag, jeg altid har hadet, nemlig engelsk.. Jeg snakkede sort, og får på et tidspunkt sagt “ja” istedet for “yes…” min indre Pernille står og banker hovedet ind i væggen og skriger af mig “Flot din idiot.. Du har lige dumpet dig selv, d-u-m-p-e-t dig selv..” Da jeg går ud og min lærer og censor skal votere min præstation, er jeg faktisk parat til at tage benene på nakken og stikke af. Måske endda klar til at grave mig ned og starte et liv som jordboer minimum 30 meter UNDER jorden 😉 .. Jeg blev kaldt ind, og kom ud som student og kunne i min hue tilføje et 4 tal i huen, i det øjeblik var jeg allermest tilfreds med mit liv. Det var en stor dag for mig. En kamp om at modbevise manges fordomme om, hvorvidt jeg kunne gennemfører en HF eller ej. Da huen blev placeret, med det velfortjente 4-tal, var jeg pavestolt. Stolt over, jeg havde gennemført og stolt af at jeg havde modbevist endnu en uvidenhed.. Og når jeg ser på alle de fine studenter, der udklækkes mindes jeg den søde, søde tid…

Weekend i noget af det bedste selskab

Hej smukke læsere.
Så er det tid til at blogge lidt mere om mit liv.. Jeg har haft en kanon god weekend – især søndag (idag) har været fantastisk. Jeg har hygget mig med den sødeste veninde idag. Hende i har hørt om. Hun blev her d. 11.6.2015 23 år, så vi skulle da lige have fejret hende. Og da jeg ikke kan komme ind hos hende eller særlig mange diskoteker har det været en tradition de seneste år, at vi spiser noget mad – dette kan være alt fra brunch til aftensmad og så ellers bare hygger der øvrige af dagen. Det er så hammer hyggeligt! Idag blev det så tid til vores tradition for fejring af min yndlings stjerne. Vi havde aftalt brunch, på Café Phenix i Valby. Og nøj, hvor jeg åd! Hehe. Så maden kan I nok regne ud, var fantastisk god ;-).. Jeg tog røven på hende da hun havde fået en gave på sin rigtige fødselsdag. Men min holdning er at skal der være fest, så skal der være fest og derfor en gave. Hun fik nogle sølv øreringe, som var formet som stjerner – en lille symbolik – da hun virkelig ER en stjerne 🙂 .. De faldt lige i hendes smag hvilket jeg virkelig blev glad for! Jeg har egentlig altid elsket at få gaver, men at give dem er virkelig noget jeg værdsætter mindst lige så meget! Efter vi havde spist tog vi videre på fisketorvet og osede. Super hyggeligt. Der blev også kigget efter et par gutter eller 10, ja vi er vel begge singler ;-).. Vi har grint, snakket og pjattet. Jeg er vild med den samvær vi har med hinanden. Jeg ved, at det er den bedste veninde jeg har mig her. For med hende kan jeg være mig selv. Det har jeg egentlig fra start af været klar over, men dage som idag, er det bare klokkeklart at det er et helt unikt venskab vi har..
Hun er omsorgsfuld og uanset hvor ked af det jeg er, så hver gang fjerner hun tristheden og erstatter det med ny og forbedret energi. Hun er ganske unik. Og jeg ville aldrig bytte hende for noget i verden <3 ..
I får liiiige et billede fra dagen idag herunder, fortsat dejlig søndag aften til jer kære læser <3

IMG_20150621_174135

Meningen bag min blog…

Hej smukke læsere.
Igår i mit blog indlæg, lovede jeg at I ville få et indlæg om, meningen bag min blog og hvordan det hele startede. Det var meget tidligt i min ungdom, at det var en form for terapi for mig, at skrive. Med terapi mener jeg, at det var den måde, jeg tit fik tanker osv ned og ud af, mit system. Jeg har hygget mig med at sætte ord på det jeg tænker på og mener, både med hensyn til mit liv men også andre ting.
Jeg har flere gange fået af vide, at jeg burde sætte mig ned og skrive, bøger og sådan. Og lad os sige det sådan her, jeg har forsøgt – men jeg får desværre skriveblokeringer tit. Jeg elsker at skrive, som her.. Hvor jeg rent faktisk kan skrive alt fra 10 linjer til flere A4 sider. Jeg elsker frirummet her på min blog. Og ydermere at jeg ikke skal præstere – for her handler det om at jeg sætter fingeren på pulsen, ud fra emner jeg finder interessante.
Hvordan det startede, er så en noget anden forklaring… Jeg har aldrig rigtig fulgt en anden blog… Jeg har aldrig rigtig fundet det interessante i det – jeg har nok indtil jeg selv startede med at blogge, haft svært ved at forstå meningen med det og samtidig tænkt “okay så vigtig er du heller ikke at jeg har tænkt mig at bruge min tid på at læse om dit liv!” Haha… Ja, det er jo lidt åndssvagt at jeg så selv startede.. Men jeg har fået et andet syn på tingene. Og samtidig bruger jeg det her fine sted, som mit fristed. Det er her, at jeg kan skrive om alt mit hjerte begære. Det er her, jeg har mulighed for at skrive om lige nøjagtig dét jeg nu en gang har lyst til.. Og jeg må indrømme, at det er fedt med følgere, rigtig fedt endda. Jeg er vild med at vide hvis mine indlæg bliver læst af mange – men samtidig er det ikke det der gør det for mig… Det er lige så meget for min egen skyld, at jeg sætter mig ned og skriver – fordi det giver mig fred på øverste etage 😉 … Jeg blev yderligere inspireret af en veninde da bad mig, følge min drøm om at blive en blogger. Ikke fordi jeg ville leve af det – men fordi det at skrive, gør mig glad..
På det grundlag, måtte jeg starte min blog. Og det er jeg lykkelig for. Lykkelig for at nogle følger med i mit liv. Tiltrods at jeg bare “er mig”.. Det er fedt. Og det giver mig en vis selvtillid. Så tak!
Knus og kærlighed jeres vej, smukke læsere.